Kelternes åndelige indsigt er bevaret i digte af slående enkelhed og skønhed- digte der påkalder Guds velsignelse over alle livets sider. Det er digte og tekster hvori naturens kræfter skal vække en dybere indsigt om det guddommelige nærvær i hele skaberværket.
Teksterne i bogen rummer essensen af en naturmystik og spiritualitet, som måske kan hjælpe os med at genfinde det guddommelige i vores eget liv.
Det er gennem naturen, Gud rækker ud efter mennesker. Det nytter ikke, at vi kan læse bøger, hvis vi ikke kan læse naturen omkring os.
Bogen rummer 30 tekststykker. Et til hver dag i måneden.