Coelho, Paulo - Zahir

Da en verdensberømt forfatters kone pludselig forsvinder, starter han med at resignere og skabe sig et nyt liv, men efterhånden bliver den forsvunde kone en besættelse, og han må finde hende.

Zahir er en roman med mange biografiske islæt. En kendt forfatter - en af verdens bedst sælgende, der skriver om åndelige erfaringer og en gang gik pilgrimsruten til Santiago - bliver pludselig forladt af sin kone. Hun efterlader sig ingen spor. Forfatteren bliver besat af ønsket om at forstå årsagen til hendes forsvinden.

Zahir er arabisk, og betyder synlig, tilstede og umulig ikke at lægge mærke til. Noget eller nogen som i begyndelsen bare passerer vore tanker, men som snart bliver det eneste vi kan tænke på. Det kan tolkes som en guddommelig velsignelse eller en besættelse på grænsen til galskab.

Zahir handler om søgen efter kærlighed. Den fortæller om en rejse ind i sig selv og ud i verden i forsøg på at blive genforenet med sin elskede.

Men får hovedpersonen nogensinde mødt sit livs kærlighed? Og hvad vil det koste ham af selvransagelse og revurdering af egne opfattelser om mand, kvinde, frihed, kærlighed og mening med livet? Vejen til den elskede viser sig at være meget mere kompliceret og længere end tilbagelægningen af den fysiske afstand. Coelho skriver mesterligt og almengyldigt om et besat menneskes kamp med sine dæmoner, om smertefulde renselsesprocesser, men først og fremmest - om kærligheden og medmenneskeligheden.
Pris ved 1 69,95 DKK

Antal
Køb