FIND UD AF FAMILIEN, Generationernes samspil på godt og ondt, (Forlaget Fri 2010) behandler et område, som er behersket af mange fordomme og fortielser: Er det tætte familiesammenhold altid et gode? Eller kan det være skadeligt og måske endda livsfjendsk?
Bogen viser, hvilke undertrykkende mekanismer i familien du som voksen kan komme fri af på en skånsom, men virkningsfuld måde. Dermed kan du langt bedre finde og følge din egen vækstvej - i stedet for ubevidst at være styret af andre.
Bogen hviler på mange års terapeutiske erfaringer. Den henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på sig selv og familien - for derigennem at kunne handle mere hensigtsmæssigt.
FIND UD AF FAMILIEN er en anderledes bog om løsningen af dine og din families problemer.