Haifa, Israel, oktober 2001: et forelsket par, en politi-kommisær, en ung palæstinenser, en Mossad agent, en tysk journalist og en amerikansk clairvoyant blacklisted af CIA, bringes sammen af skæbnen i en terroraktion, som ændrer deres liv for altid.
Uddrag fra bogen:
Den trænede hund parerer ordrer, imens katten går sin egen vej. Hundemennesket forhærdes følelsesmæssigt gennem ydre påvirkninger og døves gradvist over for sit hjertes stemme.
Skylden i uskylden opstår således i sammenstødet imellem den ydre og indre etik.
Når hundemennesket har pareret ordre i blind loyalitet til sin magthaver, føler det ingen skyld, tværtimod logrer det ivrigt med halen af stolthed. Konflikten, som fører til skyldfølelse, opstår i det øjeblik, et menneske standser op og lytter til sit hjerte og ser sig selv og sin kattesjæl i øjnene og tænker, hvad har jeg dog gjort?
Forfatteren boede 1994 -98 i Israel, hvor hun som højgravid havde terrortruslen tæt inde på livet. Bare det at tage bussen fra et sted til et andet krævede overvejelser. Når man som musiker fik tilbudt et job til Purim i Dizengoffcenteret i Tel Aviv til dobbelthyre, grundet terrortrusler netop der, var man så klar til at spille omgivet af snigskytter? Eller hvordan forholdt man sig, når produceren sendte en ud og lave en forestilling for ultraortodokse bosættere på Vestbredden? Eller for palæstinensiske børn?
’Liluja’ er den mest sobre fortælling om Mellemøstkrisen, Israel og Palæstina, jeg har læst. En arketypisk fortælling om ægte mennesker, om liv og død, adskillelse og kærlighed, skrevet af et menneske, som selv har haft konflikten inde på livet. Lars Muhl
