Alle kan lære at opnå højere bevidsthed gennem ordløs bøn og meditativ fordybelse ved at følge bogens anvisninger.
Alle kender det at ligge en sommerdag ved stranden uden at tænke, stille krav, nære forventninger, gøre sig bekymringer eller lægge planer. Man sover ikke - man er vågen i de korte, livsalige øjeblikke. Faktisk er ens jeg midlertidigt suspenderet. Tilstanden er meget lig det, man kan opnå ved ordløs bøn og meditativ bevidsthedsfordybelse. Forskellen er, at den første oplevelse er glimtvis, mens den sidste er en vedvarende tilstand. NUETS HIMMEL er en vejledning i opnåelsen af denne gyldne tilstand. Processen er tidskrævende, men kan læres af alle.