Lige uden for døren gror naturens medicin. Rikke Goerlich, der uddanner phytoterapeuter på Urteskolen, har lavet en bog til alle kvinder, der ønsker at gøre noget ved og forstå årsagen til overgangsalder, menstruationsproblemer, stress, PMS, PCOS, hovedpine, blærebetændelse, infektioner, ømme bryster og alle de andre hyppige kvindeskavanker. Det er en bog til dem, der vil gøre noget aktivt med brug af de helbredende urter. Bogen ser på myter og videnskab, har masser af brugbare opskrifter, den giver en guide til de væsentlige vitaminer og mineraler, anvisning til udrensning af hormonforstyrrende stoffer og en række gode kilder til de vigtige antioxidanter.