Sakyong Mipham: Slip sindet fri

Træning i mindfulness giver dig adgang til ubevidste ressourcer, øger din selvindsigt og bringer dig tilbage i nuet. I denne bog får du konkrete anvisninger på, hvordan du praktiserer meditation og mindfulness, samtidig med at den buddhistiske baggrund for denne praksis introduceres.

Kender du oplevelsen af, at dit sind ind imellem er din værste modstander?
Du forsøger at fokusere, men sindet går sine egne veje. Du forsøger at holde stress på afstand, men angst holder dig vågen om natten. Du forsøger at være god mod dem, du holder af, men glemmer det ofte.
Du er ikke alene!
Flere og flere - både i erhvervslivet og privat - er i de senere år begyndt at interessere sig for mindfulness, dvs. træning i at være fuldt opmærksom i øjeblikket, netop fordi de oplever at være slave af deres eget sind og søger større indre frihed og livsglæde.

At praktisere mindfulness har rødder helt tilbage i buddhismen og østerlandsk meditationspraksis og har været kendt i tusindvis af år. For buddhister er mindfulness ikke blot et redskab eller værktøj, men en naturlig måde at leve livet på i alle situationer.
Således også for Sakyong Mipham, der er søn af en kendt tibetansk mester, men selv født og opvokset i USA. I "Slip sindet fri" giver han konkrete og detaljerede anvisninger på, hvordan man praktiserer meditation og mindfulness, samtidig med, at den buddhistiske baggrund for denne praksis introduceres. Han lægger stor vægt på en praksis, der åbner hjertet og øger glæden.

Bogen indeholder klar og præcis visdom og er skrevet i et letlæst og tilgængeligt sprog. Sakyong Mipham er en lærer med en smittende entusiasme og en bemærkelsesværdig evne til at kunne fordøje den traditionelle tibetansk-buddhistiske lære og samtidig præsentere den på en måde, der taler direkte til vestlige menneskers hjerter og behov.
Der er derfor stor indsigt og hjælp til den spirituelle praksis at hente i denne perle af en bog!
 
Pris ved 1 239,95 DKK

Antal
Køb