Søren Hauge: Shakespeare Mysteriet.

Shakespeare Mysteriet er en eventyrlig beretning fra det virkelige liv. Lige så fascinerende Dan Browns Da Vinci Mysteriet og andre romaner og film er, lige så forbløffende er mysteriet om Shakespeare, og det er vel at mærke ikke fiktion, men en virkelig skattejagt og løsningen på en gåde fra det virkelige liv.

Vi bliver ført ud på en eventyrlig rejse til en sprængfarlig politik, skjulte koder, hemmelige broderskaber, frimureriets barndom, Den Gyldne Hjelms Riddere, og farefulde projekter i hjertet af den nordeuropæiske renæssance. I centrum af aktiviteterne lyser et strålende, åndeligt geni, assisteret af en kreds af dygtige, visionære fornyere.

Det ændrer vores syn på historien og nutiden - og er med til at forme fremtiden.

"Du sidder lige nu og ser på en bog, som jeg på det varmeste kan anbefale: Shakespeare-mysteriet. Søren Hauge udfolder her den dristige, men mere og mere anerkendte teori, at Shakespeare ikke var én, men flere, og at hele projektet med de udødelige skuespil var af langt større rækkevidde, end vi hidtil har kunnet ane. Er du træt af konspirationsteorier? Hvorfor kan Shakespeare ikke bare være Shakespeare? Fordi det langsomt bliver en endnu større konspirationsteori at fastholde, at en slagter og krybskytte fra Warwickshire skrev om livet ved europas forskellige hoffer, kendte til de mest dybsindige juridiske problemstillinger og færdedes hjemmevant overalt i biblen. Men vigtigst af alt: Søren Hauge beskriver levende og enkelt, hvorledes renæssancen lider under et voldsomt politisk/religiøst pres, som gør, at hvis den frie tanke ikke skal undertrykkes, må man udtrykke sig i det skjulte, i koder. Og der er koder overalt, bogen fører os på kompetent og underbygget vis ind i koderne ved hoffet, ved det politiske og det religiøse.Hele mysteriet omkring Shakespeare og skuespillene var intet mindre end en genopdragelse af menneskeheden, en udskiftning af gamle hævn-paradigmer med et enkelt regelsæt: barmhjertighed. Det budskab var så radikalt, at kætterbålene allerede var ved at blive stablet. Og spørgsmålet er, om vi endnu har fattet budskabet helt. Glæd dig til at følges med Søren Hauge ind i den fantastiske verden!"

Caspar Koch, skuespiller, dramatiker, lektor i kommunikation


Søren Hauge (f. 1961) er uddannet magister i idéhistorie og filosofi, og har siden 1981 arbejdet som freelance underviser og forfatter i spiritualitet og livsværdier.Han er kendt som foredragsholder, kursusleder og debattør, og har talrige gange deltaget i radioudsendelser og på tv.

Pris ved 1 299,00 DKK

Antal
Køb