Svendsen, Ernest Holm - Nærvær

Den mest unikke egenskab ved mennesket er vores evne til at tænke i alternativer til det, der er. Vi kan tænke i en fortid, som ikke længere eksisterer, vi kan planlægge en fremtid, som endnu ikke er til, og vi kan forestille os andre udgaver af det, der er lige nu. Det er derfor vi, i modsætning til alle andre dyr, kan skabe, og det er derfor, vi er kommet så langt i vores udvikling, som vi er.
Denne evne er et fantastisk værktøj. Men et værktøj er noget, man lægger væk, når der ikke længere er brug for det. Vores problem er, at værktøjet er blevet en permanent tilstand. Vi er blevet fanget i hjernens usynlige fængsel og lever størstedelen af vores liv på autopilot, hele tiden kun delvis tilstede og dermed ude af stand til at få øje på de mange gaver, hvert øjeblik rummer.
I denne velskrevne og handlingsorienterede bog fører Ernest Holm Svendsen os ind til kernen i fraværets mekanik og præsenterer et fascinerende koncentrat af psykologi, hjerneforskning, kinesisk og japansk filosofi, improvisationsteori og praktisk indsigt i den menneskelige natur. Med klare eksempler og enkle øvelser tilbyder han en konkret anvisning på, hvordan vi alle kan tilbageerobre vores naturlige og spontane evne til at være nærværende, både i vores egne liv og i samværet med andre.
 
Pris ved 1 199,00 DKK

Antal
Køb