STILHEDENS BUDSKAB indeholder afsnit som Ro og stilhed, Hinsides det tænkende sind, Det ego-orienterede selv, Nuet, Hvem du virkelig er, Accept og overgivelse, Natur, Forholdet til andre, Døden og det evige, Lidelse og ophør af lidelse. Tolle er som altid kortfattet, præcis og indholdsrig. En lille bog, som man får optimalt udbytte af at læse, hvis man giver sig tid til at fordøje essensen.
Ud over at have meditative og filosofiske kvaliteter er bogen en overordentlig praktisk vejledning i at få mere ud af livet, en hjælp til at aflægge nogle af de vaner, der forhindrer en i at nyde freden og stilheden, der altid har været der - lige neden under dagligdagens trummerum.