Virtue, Doreen: Ærkeengle og opstegne mestre

Hvem er Saint-Germain? Kuan Yin? Hvilke ærkeengle eller opstegne mestre skal jeg påkalde i forbindelse med et bestemt problem? Kan jeg arbejde med gudindeenergier sammen med englene?
Det er den type spørgsmål, Doreen Virtue regelmæssigt bliver stillet overfor af sine læsere og dem der deltager i hendes workshops. Så da Doreen ikke kunne finde nogen omfattende bog, der beskrev guddomme fra New Age og oldtiden, blev hun klar over, at hun måtte skrive en selv.

Ærkeengle & opstegne mestre er en grundigt gennemarbejdet bog i et let levende leksikonformat, der opregner 77 guddomme med græske, romerske, ægyptiske, asiatiske, babyloniske, tibetanske, buddhistiske, keltiske, teosofiske, New Age, katolske, kabbalistiske, teutonske, jødiske og kristne rødder. Doreen har omhyggeligt studeret og skrevet om de enkelte guddommes historie, hvilken rolle de spiller i dag, hvordan de kan hjælpe os med bestemte problemer i livet, og hvordan man påkalder hver af dem.
Doreen har brugt tid på at kommunikere med hver af disse guddomme for at sikre at de var til at nå, og for at finde ud af hvad der var det væsentlige i deres personlighed og deres aktuelle forhold til verden - og på bogens sider gengiver hun et kanaliseret budskab eller indtryk fra hver af de opstegne mestre og ærkeengle. Mange af hendes kanaliseringer blev gennemført på kraftsteder rundt om i verden som for eksempel Stonehenge i England, kysten ved Irland, Kona på Hawaii og i New Zealands regnskov.

Bogen indeholder også en omfattende fortegnelse over en række situationer i livet som for eksempel at slippe af med en afhængighed, at finde en tvillingesjæl, at skaffe en nødforsyning af penge, at heale fysisk sygdom samt forskellige personlige og familiemæssige problemer. Under hver overskrift er der en liste over hvem man kan påkalde når man stå over for netop den udfordring. Doreen har også medtaget bønner der kan hjælpe dig med at påkalde flere guddomme på én gang til bestemte formål som for eksempel "øget clairvoyance" og "konfliktløsning".
Pris ved 1 259,00 DKK

Antal
Køb